RFID er en forkortelse af Radio Frequency IDentification.
Mange sammenligner RFID-teknologien med traditionelle stregkoder. Det kan man også umiddelbart, men RFID har tillige mange ekstra fordele. Varen behøver f.eks. ikke at være inden for synsvidde, idet RFID kan læses over større afstande og igennem mange forskellige materialer. En anden fordel ved RFID er at flere enheder og grupper kan læses samtidig. RFID har en væsentlig større datakapacitet, og det er således muligt at identificere enkeltvarer på et større detaljeringsniveau.
Vi forhandler RFID produkter i frekvenserne 125 kHz (LF), 13.56 MHz (HF) samt 868 MHz (UHF).
Skulle du have brug for et RFID produkt som ikke vises på vores hjemmeside, er du naturligvis meget velkommen til at tage kontakt til os. Vi har forhandleraftale med førende leverandører indenfor området.
Herunder kan du læse mere om de forskellige frekvensers egenskaber:
LF - Lavfrekvent 125 kHz RFID er en meget udbredt standard som har gode egenskaber i forhold til metal og væsker.
Læseafstanden er normalt op til max. 0.6 meter. Under særlige omstændigheder er det dog muligt med længere læseafstand.
En 125 kHz RFID Tag kan leveres i både "read only" og "read/write" versioner. Sidstnævnte version kan leveres med op til 2048 Bit fri hukommelse.
Tag os med på råd inden du beslutter dig for hvilken type RFID, der passer bedst til din applikation.
HF - Højfrekvent 13.56 MHz RFID bliver ofte benyttet i industrien samt i forbindelse med applikationer hvor RFID benyttes som betalingsmiddel eller adgangskontrol.
Læseafstanden er normalt op til max. 1 meter.
13.56 MHz findes i to standarder, ISO 15693 til lange ikke-krypterede læseafstande og ISO 14443 til korte krypterede læseafstande.
En 13.56 MHz RFID Tag kan leveres med op til 4 KB hukommelse ved anvendelse af ISO 14443 standarden.
Tag os med på råd inden du beslutter dig for hvilken type RFID, der passer bedst til din applikation.
UHF - Ultrafrekvent 868 MHz RFID er en teknologi som ofte bliver benyttet hvor der er behov for mange Tags, idet fremstillingsprisen er væsentligt lavere ved denne teknologi.
Til gengæld skal man regne med lidt højere omkostninger på Reader udstyret.
Læseafstanden er normalt 2 - 6 meter for passive Tags. Forsynes Taggen med en spændingskilde, kaldes den for en aktiv Tag og da vil læseafstanden være væsentligt større.
En passiv 868 MHz RFID Tag kan leveres med op til 2 KB hukommelse.
Aktive Tags kan konstrueres så de kan logge f.eks. temperatur, fugtighed, GPS-lokation osv.
Tag os med på råd inden du beslutter dig for hvilken type RFID der passer bedst til din applikation.