Support

NFC er smart!

NFC teknologien der er baseret på RFID, er en forkortelse af Near Field Communication som er en netværksteknologi der kan få to enheder til at kommunikere trådløst med hinanden over korte afstande, typisk ca. 4-20 cm. Denne nærfeltskommunikation anvendes ofte til dataudvekslinger, parring af enheder samt til at udføre transaktioner som f.eks. mobilbetalinger.

En af de åbenlyse fordele ved at benytte NFC er, at man i mange tilfælde kan benytte en almindelig smartphone med NFC-understøttelse til både kodning og udlæsning af NFC taggens data.

NFC Taggen har mange anvendelsesområder, man kan f.eks. programmere den til at starte en hjemmeside op ved en scanning med en smartphone. Man kan også lave visitkort med indbyggede NFC Tags hvor en scanning med smartphonen vil give mulighed for at tilføje alle visitkortets informationer til telefonens kontaktbog.

Industrien har nu også fået øjnene op for denne smarte teknologi hvor man f.eks. kan benytte medarbejdernes smartphones som læseudstyr, hvilket betyder at stort set alle medarbejderne har en læser lige ved hånden. Her har man så flere forskellige muligheder for at behandle NFC Taggens data idet man kan vælge at udvikle en App til behandling af de læste data, enten lokalt på telefonen eller via dataudveksling med virksomhedens server. En anden mulighed kunne være en Webbaseret løsning hvor man via en læsning af NFC Taggen, logger direkte ind på en hjemmesides applikation.

Vi forhandler et bredt udvalg af både NFC Tags og NFC Readers. Skulle du have brug for et NFC produkt som ikke vises på vores hjemmeside, er du naturligvis meget velkommen til at tage kontakt til os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.

Hvad er RFID?